onsdag den 15. december 2010

den 15. december

Lurifax elskede drømme. De gav ham en ide om hvad han skulle opnå, når han vågnede. Lige nu havde han dog en mere … Afslappende drøm.
Foran ham bar tjenere tallerkener frem med røgede sild. Røgede sild med flødeovertræk. En luksus han var blevet vandt til efter at have fået magten i byen, men som han stadig satte pris på.
Imens han spiste sig igennem den ene type sild efter den anden, røgede sild, karrysild, kryddersild, så var det alligevel som om noget var galt i drømmen.
Som om noget ikke var som det burde.
Så så han det. Foran ham, for den anden ende af bordet, stod musen. Banjomusen som lige siden første december var begyndt at forpurre hans planer.
”Vagter!” Lurifax rejste sig, og bakkede væk fra silhuetten foran sig.
Dén valgte dog at komme nærmere. Ingen kom. Ingen vagter, ingen til at beskytte ham. Rystende trak Lurifax sin pistol, og affyrede flere skud imod Banjomusen, der upåvirket kom nærmere.
”Hvad vil du?” Råbte Lurifax, da silhuetten stod tæt ved ham. Og i det Banjomusen fjernede sine solbriller var det klart hvad Banjomusen ville. Hvorfor den var efter ham.

Lurifax vågnede skrigende. Det tog flere sekunder, før det gik op for ham at han var i sin seng. Måske endda et minut før han var sikker på ikke at være i fare længere.
”Hvad er der sket?” Musepigen ved hans side, så søvndrukkent op på ham.
Han aede hende, på et lille brandsår ved øret:
”Intet, Diana. Bare en ond drøm.”

Men hov vent, Diana? Så døde hun slet ikke? Hvad gør Banjomusen nu? Og hvordan smager sild med flødeovertræk? Følg med i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar