Smækker fandt sig selv på en målrettet kurs igennem byen. Imod kirken.Han var ikke en religiøs mus. På ingen måde. Han troede på faktum, og på at straf fulgte forbrydelse. Men på det sidste var han kommet i tvivl.
Han satte sig ind på en af bænkene i kirken, og prøvede at samle tankerne. Banjomusen skød og dræbte flere katte i byen. Alle kriminelle katte, men retfærdiggjorde det mord? Og retfærdiggjorde det Banjomusens gerninger, at alle mordene pegede i retning af forbrydernes konge: Lurifax?
Lurifax havde mere eller mindre snydt og dræbt sig til en plads i byens magt-elite. Familie og venner havde dog slettet alle spor, så intet udover rygtet pegede nu i retning af Lurifax. Han var urørlig.
”Hej,” stemmen kom fra en mus, der satte sig ved siden af Smækker. Musen var iklædt en bredskygget hat, og en tyk frakke, ”jeg hører du er på sporet af Banjomusen?”
”Måske …” Svarede Smækker kort.
”Jeg kan lede dig til ham,” fortsatte musen roligt, ”hvis du ønsker det?”
Smækker trak opgivende på skuldrene:
”Jeg ved ikke om det er det jeg ønsker … Det Banjomusen gør, er kriminelt men …”
”Men?”
”Men ved at lade ham blive ved lidt endnu, kan man måske løse et problem, der er endnu værre?”
”Lyder som lidt af et dilemma,” svarede musen og rejste sig. Inden han gik, fandt han et lille kort med en adresse frem og rakte Smækker, ”til hvis du finder ud af hvad du virkelig ønsker.”
Smækker så på adressen. Der var også et klokkeslæt og en dato. I morgen aften. Han så hen på den forklædte mus:
”Er du … Er du Banjomusen?”
”Skilamadinkadoo,” svarede musen, og forlod kirken og Smækker alene.
Følger straf forbrydelse? Hvorfor går alle så meget i kirke? Og hvad betyder det der skide Skilamadinkadoo? Næste afsnit kommer i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar