fredag den 3. december 2010

Den 3. december

”Jeg fatter ikke at du finder dig i det,” Søren kørte blidt fingrene igennem Dianas hår. De havde været hemmeligt sammen i en uge nu, men rygtet sagde at Lurifax var ved at lugte lunten.
”Du ved jeg ikke kan forlade ham,” Diana så alvorligt på Søren, ”Han vil slå mig ihjel. Og dig med, hvis han opdager det her.”
”Det gør han ikke,” svarede Søren, og prøvede at holde hende tættere til sig.
Hun svarede ved at rejse sig:
”Du tror da vel ikke at det kan blive ved sådan her, Søren? Så dum er du ikke.”
”Selvfølgelig ikke … Men vi kan ikke blive her. Det er ikke et liv.”
”Hvad foreslår du da vi gør? Flygter?” Hun lo hånligt, men stoppede brat da hun så Sørens alvorlige ansigt, ”Søren, det kan du ikke mene, vi …”
”Vi ville klare os bedre udenfor byen … Væk fra Lurifax.”
Hun tog sin jakke, der hang over en stol og gik imod døren:
”Nej, Søren, vi ville aldrig nå så langt, Lurifax ved hvad der sker, han …” Hun åbnede døren, idet lynet slog ned udenfor. I døråbningen overfor hende stod han. Lurifax.


Hvad vil Lurifax? Lykkes det musene at flygte? Og er Søren så dum? Læs mere i morgen!

1 kommentar:

  1. Yaiks ... Turen til landmusen bliver forpurret på det skammeligste af den grumme Lurifax.
    Smukt arbejde.
    Og i øvrigt gode illustrationer!

    Anika

    SvarSlet