Søren prøvede at åbne øjnene, men lukkede dem hurtigt i smerte fra endnu et slag i maven.”Hvornår lærer I skide mus det? Man fucker ikke med Lurifax,” råbte katten, der slog ham.
Lurifax var gået sammen med Diana, der var blevet slæbt med af en gruppe af hans katte. Det sidste Søren nåede at se var hendes undskyldende blik.
”Søren, når vi er færdige med dig … Så forlader du byen! Du kommer aldrig til at spille her igen. Fatter du det?”
Søren så op på katten, og spyttede en blanding af spyt og blod imod ham. Det blev ikke taget godt imod.
Katten slog ham igen, denne gang i ansigtet, og Søren kunne mærke sin næse give efter for slaget. Det var her han opgav at tælle. Der ville komme flere slag. Mange flere slag. Og de skulle bare overleves. Han ville ikke flygte. Ikke fra en tyran som Lurifax. Ikke uden Diana.
Da kattene endelig lod ham ligge i en pøl af sit eget blod, vidste han, at dette kun kunne stoppes på en måde. Ved at redde Diana fra Lurifax kløer.
Hvorfor fucker man ikke med Lurifax? Forlader Søren nu byen? Og lykkes det ham at redde Diana fra Lurifax’ klør? Hvad blev der egentlig af musen der fortæller historien? Find ud af det i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar